torsdag den 31. oktober 2013

Jeg Deltager i Sy til din Baby måned...



I begyndelsen af oktober måned lagde Anna Svenning, forfatter til bloggen "LaRaLiL" et indlæg op, på sin blog, hvor hun opfordrede alle os der laver kreative sysler til vores børn specielt babyer til at deltage i en måned hvor det vi primært skal poste er det vi laver til vores kære små.

Med en helt ny lille baby i huset er jeg spændt på hvor meget jeg får lavet, men har da et par projekter som ligger og venter på jeg går i gang/laver dem færdig ;-)

Hvis du også gerne vil deltage eller bare har lyst til at se hvad andre laver til deres børn så kan du følge med via LaRaLiL's blog. Indlæget viser en liste over deltagere så det er bare med at komme ind og kigge, hvem ved det kan ske du falder over en blog som du ikke kendte i forvejen.

Jeg glæder mig, i hvert fald, rigtig meget til at læse en masse nye blogs og få ny inspiration til til endnu glere kreative projekter :-) Mange tak til Anna for dette fantastiske initiativ.

Så kom lillesøster endelig...

EI lørdags blev vi forældre for anden gang ;-) Den lækreste lille babypige blev født og det gik helt fantastisk ;-)


Hjemme blev hun også taget godt imod, Storebror var glad og stolt da han fik lov at sidde med hende også.


Til sådan en fødsel hører jo også en masse barselsbesøg og dem er vi slet ikke færdig med endnu. Vi har fået en masse fine gaver men en gave varmer rigtig meget! 
Min veninde har en svigermor som hækler en masse. Da vi fik silas havde hun hæklet en masse savlesmække og da hun hørte vi ventede os igen spurgte hun om vi måske ville have nogle i pigefarver også ;-)
Nu elsker jeg jo hjemmelavede ting så svaret var klart ja ;-) nu hvor Klara så er blevet føst har jeg så modtaget de fine savlesmække og det varmer bare sådan at blive tænkt på og specielt når de så er i sådan nogle fine farver!


Det er godt nok et lidt skidt billede i forhold til farverne men jeg elsker de her savlesmække og glæder mig helt til hun bliver stor nok til at få dem på ;-)

tirsdag den 22. oktober 2013

Forbedringer til DIY stokke trip trap hynde...

Jeg lavede i august en DIY til en hynde til trip trap stolen, se DIY Her.

 

Efter lidt erfaring har jeg et par rettelser til mønsteret. Jeg ville personligt i fremtiden øge sømrummet til 2cm når delene til sidde hynden klippes. Det er min erfaring at det er svært at få hynden på stolen specielt hvis stoffet krymper i vask (når man som jeg nogle gange tænker pjat jeg gider ikke vaske stoffet først). Det er også min erfaring at det kan være en ide at sy en stikning hele vejen rundt om hynden da det fyld der er i hynden ellers godt kan forskubbe sig i vask.

Håber de af jer som har begivet sig ud i dette projekt måske selv har indset disse problemer eller i hvert fald har mulighed for at rette dette.

Et andet råd vil være at sy hynden i fx tekstil voksdug eller voksdug da disse kan tørres over når de små ballademagere har spist ;-)

søndag den 6. oktober 2013

Trip trap stol til lillesøster.

Så blev stolen til lillesøster færdig og som lovet er her lige et lille billede af hvor mega flot min far har lavet stolen ;-)



onsdag den 2. oktober 2013

Hynde til gammeldags højstol :-)

En veninde bad mig prøve at lave en ny hynde til hendes gammeldags højstol. Det har jeg takket ja til selv om det har været med lidt overvejelser.

Da vi i sin tid fik Silas havde vi også købt sådan en stol og jeg troede jeg selv skulle lave en hynde for min mor havde en gammel hynde liggende fra min egen gamle stol. Desværre viste det sig at de gamle stole nok er lidt mindre end de ny producerede stole. Derfor måtte jeg så prøve at forstørre mønsteret, resultatet blev ikke voldsomt godt og hynden overlevede ikke længe før jeg simpelthen smed den væk i arrigskab :-/

Heldigvis kunne jeg denne gang få en hynde at lave den nye ud fra og denne hynde passer den stol som hynden skulle laves til. Selv om jeg nok vil mene jeg nu er noget mere øvet og tør flere ting med min symaskine end dengang jeg skulle sy til Silas, så har det da drillet lidt. For dem som kender disse hynder bliver de knappet rundt om ryglænets øverste pind med 3 knapper. Jeg har slået trykknapper i men af erfaring da de sidst havde svært ved at tage rigtig fat igennem hynden har jeg denne gang "kun" stået dem igennem 1 stykke stof og så syet hynden sammen efterfølgende. Nå men ikke mere kedeligt snak om hvordan hynden blev til i får et billede...