lørdag den 6. juni 2015

Pude op og pude ned...

Tirsdag postede jeg et billede på Instagram (FRUKBERRE) da jeg var ude og købe stof, for noget af det jeg købte var nemlig til puder. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg virkelig længe har ville lave nye puder til vores stue. De gamle puder var ikke bare grimme og umulige at vaske rene mere men også totalt ude af facon. Der skulle med andre ord nye puder og nyt betræk til.

Stoffet er fra Stof og Stil. Det er det grafiske stof som skal bruges til puder. Resten er til at opgradere Klaras sommergarderobe da den trænger barnet vokser jo som en gal :-)



Torsdag holdt vi (læs børnene og jeg) fri, mens jeg klippede stof hyggede børnene sig med at lege på Silas værelse.



De nye puder er 40x40cm
jeg har derfor klippet stoffet i 4 sæt af
41x41cm, 31x41cm og 11x41cm



Efter stoffet er klippet har jeg monteret lynlås på bagsiden altså mellem de to stykker på 31x41cm samt 11x41cm.
 
Jeg har valgt at sætte en tittekant på ved disse puder for at bryde stoffet lidt da det sort hvide stof ellers bliver lidt kedeligt.

Tittekanten har jeg fastgjort med nåle mellem de 2 stykker sfof inden jeg har syet betrækket sammen.





For at lave et pænt hjørne klipper jeg hakker i tittekanten.



Når betrækket er syet sammen, vendes dette og puderne monteres. Vupti, totalt lækkre nye puder.




Her er lidt billeder af puderne på deres plads i vores dejlige sofaer.





 

torsdag den 4. juni 2015

Vokseværk = nye bukser

Klara vokser simpelthen så meget lige nu. Det betyder jo at det meste af hendes tøj stumper og selv om jeg nærmest ikke er kommet ordentligt igang med str 86 så syntes jeg rigtig meget af hendes tøj i den størrelse virker for kort.



Forleden aften da Klara var lagt i seng, lavede jeg en lille hurtig måling, for at se hvor lang hun er. Min lille mus er nu 84cm og har ret lange ben, så det er jo nok ikke så sært jeg syntes hendes bukser stumper.

Som det også fremgår af flere af mine tidligere indlæg så er jeg i gang med at få brugt lidt af mine rester. Derfor fandt jeg et mønster på nogle jogginbukser da jeg havde lidt Isoli stof til rest fra et par bukser til Silas.

Mønsteret jeg har brugt er fra OTTOBRE 01/2013



Jeg har dog valgt ikke at lave aplikationerne som er vist i bladet.

efter mønsteret er er tagnet har jeg kilppet stoffet, da jeg arbejder med rester har jeg måtte vænde stoffet mod trådretningen da der ellers ikke var nok. Egentlig syntes jeg det har givet en meget god effekt at nistrene ti stoffet ligger på den anden led.




Som tidligere vist når jeg har lavet bukser bruger jeg viseline til linning, jeg syntes helt klart det giver en pænere finish når jeg sætter elastik i.



Mønsterdelen på selve buksen skal ligges til fold, første syning er midt bag. Jeg har valgt at sy buksen med en lukket overlock da denne kan give sig lidt og isoli jo er list elastisk, så knækker sømmen nemlig ikke så let.



Dette mønster er lidt specielt da der er en detalje i skridtet derfor er det næste jeg syr idersømmen og sidst sys den lille ovale lap. (hmm her mangler man virkelig et fagord for sådan en lap)



Det har vist sig lidt, læs megt, svært at tage et godt billede af hvordan jeg har sat "lappen" fast men det blev til to billeder håber i kan se hvad jeg har gjort.




Herefter har jeg syet ribben til buksebenene sammen og lagt denne dobbelt inden den er blevet påsyet buksebenet.



Til sidst har jeg syet linningen og trukket elastikken igennem.



Volia her er det færdige resultat.





onsdag den 27. maj 2015

Bloomers til Klara

Jeg har længe gerne ville lave et par bloomers til Klara. Nu er tiden endelig ved at være og jeg har jo så mange forskellige rester og derfor tænker jeg jeg vil igang.

Jeg har hentet lidt inspiration på pintrest.


Umiddelbart tror jeg "bare" jeg sætter elastik i linningen.

Jeg har brugt et mønster fra minikrea som guide da jeg ikke lige havde et færdigt bloomers mønster. Spændingen bliver om de kommer til at passe i længden. Mønsteret jeg bruger som guide er fra minikrea, det er deres ballonbuks som jeg her forkorter til shorts.


Hertil laver jeg en kant til buksebenet på ca 2cm og 25cm lang.


Efter billedet her blev taget kom jeg i tanke om at belægningen/kanten til bloomers bukseben jo skulle være dobbelt så bred altså 4cm i stedet for 2cm da den jo skal bukkes på midten.

Mønsteret har jeg klippet ud af et gammelt syprojekt som jeg aldrig har færdiggjort. Så er det jo godt stoffet kan bruges i em anden sammenhæng.


det mønster jeg bruger er egentlig lavet sådan man klipper bag- og forstykke ud i et derfor har leg lagt stykkerne op af en sygning i mit gamle projekt og sparer en sygning.



belægningen klippes til fold og sys til en ring, bugges herefter på midten og påsyes buksebenet. 

 
Efter sammensyning af bloomersne kunne jeg se buksebenet var for langt og derfor klippede jeg ca 4cm af for at få den rette længde.
Nu er det så min tid væk fra bloggertasterne rammer mig og resten af sy processen er jeg desværre kommet til at glemme at tage billeder af. 

Det færdige projekt ser dog således ud




torsdag den 14. maj 2015

Kæledyr, vi har købt en Kanin.


Hvornår er børn gamle nok til et kæledyr?

Jeg er klar over at 4,5år og 1,5år ikke er aldre hvor man som sådan selv kan pleje og passe et kæledyr. Jeg tænker alligevel Klara og Silas kan lære en masse af at være med i de pligter der er omkring vores dyr. På mange punkter tror jeg som sådan også at dyrene lige så meget her her for vores skyld som for deres.

Vi har en hund Albert, ham fik min mand da han blev 30år. Lars har altid haft dyr og det virkede meget naturligt for os at få en hund da vi flyttede ud i en lejebolig med have.

Albert er halv Cocker spaniel og halv King Charls cavalier.

Silas var 1år da vi fik Albert og de to har fra første dag haft et helt specielt bånd.


Albert har også accepteret Klara og passer også godt på hende.


Jeg tror på at mine børn lære en hel mase af vores hund og får en masse kærlighed. Samtidig kan jeg godt forstå hvis folk syntes det kræver en masse og hvis de føler det binder dem lidt til hjemmet.
Det er jo ikke alle ting man sådan kan medbringe en hund til. 

I dag var vi så en tur forbi Sindal marked, og det resulterede i en Kanin. Vi har længe talt om at det kunne være hyggeligt med en kanin eller et marsvin. Jeg lider en del af allergi og derfor ville det være mest praktisk med et dyr som kan bo ude. 
Derfor endte vi med at det blev en kanin.


Her er så verdens mest nuttede (syntes jeg selv) kanin Elsa. Jep ligesom i frost, vi spurgte Silas hvad den skulle hedde, først syntes han den skulle hedde Bella, det hedder genboens hund så anden valget måtte være Elsa.

Imorgen skal vi id og købe et rigtig bur til hende. Lige nu bor hun i et gammelt fuglebur vi har lånt af nogle venner.



onsdag den 13. maj 2015

Tunika uden ærmer

Forleden lavede jeg en tunika til Klara. Den er lavet ud fra et kjolemønster fra OTTOBRE nr 1/2013

I min syiver glemte jeg st tage billeder af processen så beklager men denne gang må i nøjes med det færdige resultat. 


Forsiden


Bagsiden hvor jeg har lavet knaplukning hele vejen igennem. Jeg overvejede at lave 2-3 knapper øverst men besluttede i sidste ende at lave knapper hele vejen ned


Modellen i sin fine tunika (beklager rodet)

søndag den 10. maj 2015

Syglæden og nye bukser til Klara

Dem som jer som følger min blog... Måske skulle jeg sige fulgte for lad os være ærlige det er læææænge siden i har set noget til mig.
Nå men jeg har egentlig i lang tid gerne ville igang igen men med skiftende arbejdstider og to børn ja så er det ikke altid der er meget tid til at sy.



Klara er heldigvis nået en alder hvor hun kan lave flere ting selv og efterhånden kræver hun ikke vores fulde opmærksomhed fra vi kommer hjem, om eftermiddagen, til hun bliver puttet.

Altså nu skal det heller ikke lyde som om jeg giver mine børn alt skylden for min manglende blogging. 
Sandheden er at det sidste år har været noget hektisk og jeg tror ikke helt mit hoved kunne følge med. I juni 2014 blev vi gift, i august begyndte jeg arbejde igen efter barsel, og i november flyttede vi ind i vores lækre 70er villa i Mou Nordjylland. 
Som de fleste skulle vi lave en del forbedringer i huset inden vi flyttede ind . 
Alt i alt har der været en del at lave og ikke helt vildt meget tid.
Vi mangler stadig nogle ting blandt andet er jeg stadig ikke færdig med at male vores bryggers. En dag tror jeg at jeg laver et indlæg om de forbedringer vi har lavet  det kræver jo altså at vi får malet det sidste.

Nu er det jo sådan at jeg faktisk har fået syet lidt de sidste par dage.

Først fil jeg færdiggjort en forsinket barselsgave til vores niece. Denne skal i nok få af se men ikke før jeg har fået gaven afleveret til de stolte forældre.

Jeg kan dog afsløre mit seneste projekt. Nemlig bukser til Klara. 



Bukserne er inspireret af et par Marmar bukser Klara har. Jeg har altid været vild med dem de har en god pasform og er seje med en smule hængerøv. De "gamle" bukser er en str 74 og er altså ved at være noget for korte så nu var tiden ved at være til at komme igang med at sy.

I får lige en kort gennemgang med billeder. 

De originale bukser, jeg tegnede mønster og forlængede bukserne efter mål fra nogle leggings i str 86.



Sidesømmene er syet med overlocker sting. I min dovenskab har jeg syet det på min symaskine (læs min overlocker var trådet med hvid og jeg orkede ikke at tråde den om)


Linningen har jeg strøget med vlieseline. 


Hvert bukseben er oplagt med 1,5 cm og syet med tvillingenål.


I linningen syet knaphuller og isat elastik samt bindebånd (indrømmelse jeg glemte billeder af knaphullerne).



Det færdige resultat. Jeg har planer om en tunika hertil uden ærmer til sådan en dejlig sommerdag.

Lige et billede af Klara i de nye bukser selv om hun ikke mente hun skulle lege model


fredag den 25. juli 2014

Den færdige dragt

Jeg har sagt det før, jeg arbejder bedst med lidt tidspres. 



Men med 1 dag tilbage er Klaras tøj til morfars fødselsdag klar.


I nakken har jeg lavet en knap selv om der er elastk i halsåbningen ville jeg være sikker på den var rar at få på. Klara er virkelig ikke glad for at få noget over hovedet. 




Jeg har foresten fået en ny trykfod, nyt legetøj er altid fedt! 



Denne trykfod kan spænde elastik for mig når jeg syr. Jeg tænkte den var et must have, men jeg må indrømme jeg nok skal overveje lidt hvordan jeg skal sy med den. En ting er sikkert det er ikke så let som jeg troede. 


Jeg tror næste gang vil jeg bruge en tvillingenål og en bredere elastik da denne var for smal hvilket gav problemer med at holde den på plads i trykfoden.