tirsdag den 14. januar 2014

Baby svøb

Lad mig tarte med at undskylde at her er lidt stille på bloggen :-( Det skyldes at det meste af det jeg har lavet på det sidste er gaver som jo skal foræres væk før de kan blive vist her!  Så er det også ved at være tid til barnedåb men lidt får jeg dog lavet alligevel ;-)

For længe siden, faktisk før jeg egentlig blev gravid denne gang, havde jeg kik på et babysvøb jeg gerne ville strikke til den lille. Spørgsmålet var bare hvilken farve det skulle laves i :-)

Opskriften kommer fra bladet Babystrik på pind 3.


Som nogle nok kan huske jeg har nævnt at vi fik en lillesøster i oktober. Derfor er svøbet også blevet rødt, eller nok nærmere cerise farvet.



Nu skulle man jo egentlig tro at hvis man er erfaren strikker at det ville være snildt at lave sådan et lille tæppe ;-) ... men der tog jeg fejl...

Jeg strikker forholdsvis stramt og jeg kunne egentlig se ret tidligt at mit tæppe blev noget "tættere" end det illustrerede i bogen. Ufortrøden strikkede jeg videre ind til jeg faktisk havde strikket det der ifølge opskriften skulle være det fulde mønster :-(

Ifølge opskriften skulle jeg ca have 60*80cm, men realiteten var at jeg havde 40*45cm. Min oprindelige plan om at strække tæppet når jeg havde vasket det første gang for at få de fornødne cm virkede lige pludselig ikke så genial mere :-( 



Hvad kan man så lære? Jo jeg gjorde hvad de fleste selvlærte/"Mor-lærte" strikkere gør, ringede til Moooar og spurgte hvad der nu var smartest. Svaret kendte jeg jo egentlig godt men som med så meget andet gider man jo ikke altid vælge den besværlige vej først hvis man kan klare det hele lidt lættere på anden vis. Jeg snakker her om en strikkeprøve, den jeg ikke lavede og derved ikke valgte den for mig rigtige pind men bare valgte den pind der stod jeg skulle bruge ifølge opskriften, og som var helt forkert!

Hvor om alting var nu havde jeg jo købt garnet og besluttet at Lillesøster skulle have dette svøb så skulle det altså også laves. Jeg måtte med andre ord igang med strikkeprøven. 

Endelig er svøbet blevet færdig, det har taget sin tid. Sådan er det med ting der driller mig, de ryger på is i en tid (nogle gange for evigt). Denne gang havde jeg dog besluttet at svøbet ikke skulle vinde og derfor er jeg lidt glad for at vise jer dette ;-)



Ingen kommentarer:

Send en kommentar