Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten DIY. Vis alle opslag

lørdag den 6. juni 2015

Pude op og pude ned...

Tirsdag postede jeg et billede på Instagram (FRUKBERRE) da jeg var ude og købe stof, for noget af det jeg købte var nemlig til puder. Det er ikke nogen hemmelighed at jeg virkelig længe har ville lave nye puder til vores stue. De gamle puder var ikke bare grimme og umulige at vaske rene mere men også totalt ude af facon. Der skulle med andre ord nye puder og nyt betræk til.

Stoffet er fra Stof og Stil. Det er det grafiske stof som skal bruges til puder. Resten er til at opgradere Klaras sommergarderobe da den trænger barnet vokser jo som en gal :-)



Torsdag holdt vi (læs børnene og jeg) fri, mens jeg klippede stof hyggede børnene sig med at lege på Silas værelse.



De nye puder er 40x40cm
jeg har derfor klippet stoffet i 4 sæt af
41x41cm, 31x41cm og 11x41cm



Efter stoffet er klippet har jeg monteret lynlås på bagsiden altså mellem de to stykker på 31x41cm samt 11x41cm.
 
Jeg har valgt at sætte en tittekant på ved disse puder for at bryde stoffet lidt da det sort hvide stof ellers bliver lidt kedeligt.

Tittekanten har jeg fastgjort med nåle mellem de 2 stykker sfof inden jeg har syet betrækket sammen.





For at lave et pænt hjørne klipper jeg hakker i tittekanten.



Når betrækket er syet sammen, vendes dette og puderne monteres. Vupti, totalt lækkre nye puder.




Her er lidt billeder af puderne på deres plads i vores dejlige sofaer.





 

søndag den 10. maj 2015

Syglæden og nye bukser til Klara

Dem som jer som følger min blog... Måske skulle jeg sige fulgte for lad os være ærlige det er læææænge siden i har set noget til mig.
Nå men jeg har egentlig i lang tid gerne ville igang igen men med skiftende arbejdstider og to børn ja så er det ikke altid der er meget tid til at sy.



Klara er heldigvis nået en alder hvor hun kan lave flere ting selv og efterhånden kræver hun ikke vores fulde opmærksomhed fra vi kommer hjem, om eftermiddagen, til hun bliver puttet.

Altså nu skal det heller ikke lyde som om jeg giver mine børn alt skylden for min manglende blogging. 
Sandheden er at det sidste år har været noget hektisk og jeg tror ikke helt mit hoved kunne følge med. I juni 2014 blev vi gift, i august begyndte jeg arbejde igen efter barsel, og i november flyttede vi ind i vores lækre 70er villa i Mou Nordjylland. 
Som de fleste skulle vi lave en del forbedringer i huset inden vi flyttede ind . 
Alt i alt har der været en del at lave og ikke helt vildt meget tid.
Vi mangler stadig nogle ting blandt andet er jeg stadig ikke færdig med at male vores bryggers. En dag tror jeg at jeg laver et indlæg om de forbedringer vi har lavet  det kræver jo altså at vi får malet det sidste.

Nu er det jo sådan at jeg faktisk har fået syet lidt de sidste par dage.

Først fil jeg færdiggjort en forsinket barselsgave til vores niece. Denne skal i nok få af se men ikke før jeg har fået gaven afleveret til de stolte forældre.

Jeg kan dog afsløre mit seneste projekt. Nemlig bukser til Klara. 



Bukserne er inspireret af et par Marmar bukser Klara har. Jeg har altid været vild med dem de har en god pasform og er seje med en smule hængerøv. De "gamle" bukser er en str 74 og er altså ved at være noget for korte så nu var tiden ved at være til at komme igang med at sy.

I får lige en kort gennemgang med billeder. 

De originale bukser, jeg tegnede mønster og forlængede bukserne efter mål fra nogle leggings i str 86.



Sidesømmene er syet med overlocker sting. I min dovenskab har jeg syet det på min symaskine (læs min overlocker var trådet med hvid og jeg orkede ikke at tråde den om)


Linningen har jeg strøget med vlieseline. 


Hvert bukseben er oplagt med 1,5 cm og syet med tvillingenål.


I linningen syet knaphuller og isat elastik samt bindebånd (indrømmelse jeg glemte billeder af knaphullerne).



Det færdige resultat. Jeg har planer om en tunika hertil uden ærmer til sådan en dejlig sommerdag.

Lige et billede af Klara i de nye bukser selv om hun ikke mente hun skulle lege model


torsdag den 17. juli 2014

Dragt til Klara

Jeg har længe gået og ledt efter det perfekte mønster på en heldragt, altså sådan en i fast stof og med korte ærmer eller ingen ærmer. Klara har en fra Noa Noa i sommer model.



Jeg har endnu ikke fundet en opskrift som opfylder mit ønske, dog har Stof og Stil et der egentlig er helt perfekt. Jeg er bare rigtig træt af at man "kun" får 1 størrelse pr mønster. Det er egentlig ok i voksenstørrelser men til børn er det bare rigtig træls da man derfor kun får brugt mønsteret en enkelt gang eller to ved mindre man køber det i flere størrelser, det kan dog hurtigt blive rigtig dyrt. Med det sagt så elsker jeg jo ellers Stof og Stil for de har nogle rigtig gode priser og så har de et fantstisk udvalg og ofte kommer jeg derfra med mere end jeg havde regnet med. Det er også grunden til jeg endelig er nået dertil hvor jeg må igang med dragten til Klara og der faktum at min far fylder 60 og jeg ikke syntes jeg havde noget tøj hun kunne få på.

Stoffet til dragten kom jeg til at købe da jeg købte stof til min lille ny nevø som fik et sengesæt i barselsgave det kan ses her. I får da også lige et billede af stoffet.


Min nærighed gør jo at jeg selv må igang med at konstruere et mønster, derfor har jeg fundet lidt inspiration i OTTOBRE nr 1/13.




For at lave mit mønster har jeg brugt en heldragt i størrelse 74 (samme størrelse som jeg laver dragten i) for at kunne få en ide om længden og breden på dragten. Jeg havde en ballondragt fra ej sikke lej men er ret sikker på en alm heldragt også kunne gøre jobbet. Jeg har i hvert fald beholdt formen mere eller mindre på mønsteret. Dog skulle overdelen gøres lidt smallere for at passe til bukserne. 

Når jeg har lavet dragten lover jeg at ligge billeder op her, men imorgen er det Silas fødselsdag så der går nok et par dage før jeg lige får tiden til at sy :-)




søndag den 6. juli 2014

Bruger du nogensinde Pintrest?


Et af mine favorit inspirations steder er for tiden pintrest. Selvfølgelig er blog's en stor del af min inspiration og da der er lagt mere information på en blog så tager blog'sne nok stadig førstepladsen. 

Første gang jeg blev introduceret til pintrest tænkte jeg, elektronisk opslagstavle hvad skal jeg dog bruge det til? men i forbindelse med div projekter jeg har lavet har jeg ofte gemt billeder og hjemmesider i en mappe på min computer der hedder krea. Som i nok kan tænke jer så er den mappe alt andet end organiseret :-) 

Som med så meget andet tænkte jeg at der jo måtte være en grund til at netop pintrest dukkede mere og mere op, noget måtte der jo være smart ved det. Derfor meldte jeg mit til og begyndte at undersøge sitet. Hvis man vil se hvad jeg går og kigger på kan i se min pintrest profil og opslagstaver Her. Når man så har fundet en pin man finder interessant kan man i de fleste tilfælde ved at klikke på den få lov at se oprindelsessitet for denne pin.

Det fede er at når man undersøger noget specifikt kan man hurtigt og nemt oprette en ny og unik tavle kun til dette projekt. Sådan gjorde jeg i forbindelse med vores bryllup.

Som et eksempel kan jeg vise hvordan et billede fra pintrest blev inspirationen til min brudebuket.



Jeg er helt pjattet med bonderoser, og da jeg fandt denne buket på pintrest tænkte jeg en buket kun med bonderoser måtte da være helt perfekt.



Resultatet se du her jeg er meget tilfreds.


Nu hvor vi skal flytte i hus er jeg begyndt at kigge en del på indretningsmuligheder. Det første hus vi sådan rigtig overvejede havde fx nogle enormt små børneværelser, det gjorde jeg begyndte at se på indretning af små børneværelser. 

Nu hvor vi har fundet vores hus og skal flytte ind den 1/11 er jeg begyndt at se på kreative børne projekter, fx DIY legekøkken og til Klara et mini karlekammer skab til udklædningstøj. Bare nogle af de mange finurligheder der gemmer sig på pintrest.





Nu ved jeg altså hvad jeg skal kigge på loppemarked efter det næste stykke tid :-)

lørdag den 1. marts 2014

Fastelavn er mit navn....


Som kreamor er jeg jo ikke særlig stolt når jeg en gang imellem alligevel vælger den lette løsning med et købe kostume! Men da Silas i første omgang ville være spiderman og jeg ikke lige vidste hvordan jeg skulle lave dette så det blev et fedt kostume ja så købte jeg altså en dragt :-)

Så egentlig var det jo en god ting da knægten så besluttede at Spiderman ikke var sej nok! Han vil nemlig være Turtel og straks fik mutti her en ide og så måtte symaskinen igang. (godt de først slår katten af tønden mandag i børnehaven)




lørdag den 16. november 2013

Sy til Baby #3

I dag har vi været til barnedåb, ved vores lille niece. Derfor skulle der jo en lille gave til, de havde blandt andet ønsket sig en junior dyne og overaskelser. Jeg elsker at få lov at så mig lidt løs og da en juniordyne lå over buget tænkte jeg at jeg ville lave et hjemmelavet sæt juniorsengetøj.Jeg overtalte derfor Lars til at jeg måtte lave noget hjemmelavet.


Jeg har tidligere lavet et sæt til Silas i forbindelse med hans fødselsdag, se det resultat her. Jeg har igen brugt Anna, fra bloggen LaRaLiL, opskrift på junior sengetøj med pipingbånd, i kan finde den her den er super let at gå til.
  

tirsdag den 22. oktober 2013

Forbedringer til DIY stokke trip trap hynde...

Jeg lavede i august en DIY til en hynde til trip trap stolen, se DIY Her.

 

Efter lidt erfaring har jeg et par rettelser til mønsteret. Jeg ville personligt i fremtiden øge sømrummet til 2cm når delene til sidde hynden klippes. Det er min erfaring at det er svært at få hynden på stolen specielt hvis stoffet krymper i vask (når man som jeg nogle gange tænker pjat jeg gider ikke vaske stoffet først). Det er også min erfaring at det kan være en ide at sy en stikning hele vejen rundt om hynden da det fyld der er i hynden ellers godt kan forskubbe sig i vask.

Håber de af jer som har begivet sig ud i dette projekt måske selv har indset disse problemer eller i hvert fald har mulighed for at rette dette.

Et andet råd vil være at sy hynden i fx tekstil voksdug eller voksdug da disse kan tørres over når de små ballademagere har spist ;-)

søndag den 6. oktober 2013

Trip trap stol til lillesøster.

Så blev stolen til lillesøster færdig og som lovet er her lige et lille billede af hvor mega flot min far har lavet stolen ;-)



onsdag den 2. oktober 2013

Hynde til gammeldags højstol :-)

En veninde bad mig prøve at lave en ny hynde til hendes gammeldags højstol. Det har jeg takket ja til selv om det har været med lidt overvejelser.

Da vi i sin tid fik Silas havde vi også købt sådan en stol og jeg troede jeg selv skulle lave en hynde for min mor havde en gammel hynde liggende fra min egen gamle stol. Desværre viste det sig at de gamle stole nok er lidt mindre end de ny producerede stole. Derfor måtte jeg så prøve at forstørre mønsteret, resultatet blev ikke voldsomt godt og hynden overlevede ikke længe før jeg simpelthen smed den væk i arrigskab :-/

Heldigvis kunne jeg denne gang få en hynde at lave den nye ud fra og denne hynde passer den stol som hynden skulle laves til. Selv om jeg nok vil mene jeg nu er noget mere øvet og tør flere ting med min symaskine end dengang jeg skulle sy til Silas, så har det da drillet lidt. For dem som kender disse hynder bliver de knappet rundt om ryglænets øverste pind med 3 knapper. Jeg har slået trykknapper i men af erfaring da de sidst havde svært ved at tage rigtig fat igennem hynden har jeg denne gang "kun" stået dem igennem 1 stykke stof og så syet hynden sammen efterfølgende. Nå men ikke mere kedeligt snak om hvordan hynden blev til i får et billede...




søndag den 29. september 2013

Så sker der noget i det lille hjem...

Jeg lovede at lave en lille fremvisning når jeg engang var færdig med puslebordet til lillesøsters værelse ;-) Her kommer lige lidt billeder hvor man kan se siderne af bordet til samligning kan i se det andet puslebord her 


 
Fra højre side :-)


Forfra :-)

Fra venstre.

Ja så kribler det jo lidt i fingrene for at få sat det på plads og begynde at fylde de sager i der skal være i det her super fine puslebord. Ja for at sige det rent ud så er jeg helt vildt stolt og tilfreds med resultatet. Nu glæder jeg mig endnu mere til lillesøster kommer og tager sine fine sager i brug ;-)




Flere billeder følger som værelset bliver færdig ;-)


onsdag den 4. september 2013

Jeg vil farve Silas gamle Stofbleer.

Jeg har flere gange tidligere overvejet at kaste mig ud i at farve noget selv, men der er aldrig rigtig blevet til noget.

Nu har jeg fundet en rigtig god grund, jeg har jo en masse gamle stofbleer fra Silas og de er alle enten fyldt med pletter eller blå og grønne - og det går jo ikke til min lille prinsesse. Jeg besluttede derfor at affarve/blege de gamle bleer og har herefter købt Dylon maskinfarve ved matas som jeg vil farve stofbleerne med.




Da jeg ikke har prøvet dette før fandt jeg en DIY på nettet, se hvordan hun anbefaler man gør her

torsdag den 8. august 2013

DIY - Hynde til Stokke trip trap Stol.

Vi fik en gammel Stokke trip trap stol foræret da vores søn var ca 6mdr. Den trængte til en kærlig hånd da den var brugt af 2 børn og nok var omkring 20år gammel. Jeg fik min kære far til at hjælpe mig med at male den og det er blevet et helt godt resultat.




Nå men det er jo længe siden og slet ikke det indlæget skal handle om. Jeg har egentlig gerne ville lave en hynde til denne stol men aldrig kunne finde tid til at nørkle med det. Det har heller aldrig været rigtig nødvendigt og derfor har jeg ikke eftersøgt en hynde til at efterabe eller tjekket nettet for DIY's.

Nu har jeg i mellemtiden været ude og anskaffe mig en ny brugt stol til lillesøster og sørmer om der i købet ikke fulgte en hynde med ;-) den er slet ikke min stil og faktisk noget slidt men ikke ubrugelig. Så nu har tankerne igen sat sig hos mig og jeg tror jeg laver en hynde til begge stole da storebror Silas jo ikke skal snydes.


søndag den 21. juli 2013

DIY buksedragt i baby-størrelse.







Det er jo en hver Krea-Mors drøm at få en pige, ikke fordi drenge er mindre værd, MEN man kan altså bare få lov at udfolde sig noget mere til piger.

Jeg er springfyldt med ideer og en af dem er blandt andet en buksedragt, med smocksyning og det hele.

Derfor her jeg har længe gerne ville finde en opskrift til en buksedragt, dem er der mange af men de er ofte str 86 og større :-( Så længe kan jeg jo ikke vente med at stoppe min lille pige i en nuttet lille buksedragt. Så må jeg jo selv se om jeg kan lave en buksedragt.



tirsdag den 16. juli 2013

DIY - Slå om Body.

Follow my blog with Bloglovin

Som nævnt tidligere bliver dette en Blog hvor jeg nogle gange bare viser og fortæller om de ting jeg har lavet. Andre gange, når jeg har haft mit Kamera med, bliver det også en fortælling om hvordan tingene bliver til.

Det er primært når jeg laver egne mønstre eller jeg er specielt begejstret for det jeg laver at i kan komme med på en kigger. Måske kan jeg endda lære lidt fra mig.

Da Silas var helt lille begyndte ideen til det med at lave body'er selv men selv for en gør-det-selv mor viste det sig at være lidt af en udfordring. Jeg vil lige vise jer et eksempel fra den gang.



mandag den 15. juli 2013

Min Stolthed-Min symaskine.

Jeg er sikker på min søn og kæreste for tiden syntes jeg er trukket lidt ind i min egen verden. Silas spørger dagligt sin mor "Er det til Baby'en?" Ja nogle gange må jeg huske mig selv på at jeg også skal lave noget til ham.

Det hele startede da vi fandt ud af vi skal være forældre (igen), til Oktober. Så måtte jeg jo igennem alle mine rester, altså stofrester. Den store kreative udfordring blev det faktum at vi denne gang venter en lille pige, dejligt men bestemt også noget der kræver lidt omvæltning for en drenge-mor. 

Heldigvis har jeg de sidste par år syet lidt for familie og veninder med små piger, så en lille smule pigestof kunne jeg da støve frem.

Det resulterede i første omgang i lidt sengetøj til LilleSøster.

 


















Det første sæt er lavet ret simpelt med ugler på forsiden og lyserød bagside. For at give det lidt finish eller et mere professionelt look, satte jeg orange tittekant i jeg syntes selv det blev ret fedt. 

Det andet sæt krævede lidt mere eftertanke, egentlig var planen at lave ugler på forsiden og grøn bagside. Men når man arbejder i rester er der risiko for at der ikke altid er nok stof. Det problem rendte jeg jo altså ind i her, som i kan se havde jeg lidt mere lyserød og masser af grøn så derfor endte jeg med dette patchwork look. I kanterne har jeg sat lilla tittebånd.