Viser opslag med etiketten Mor. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Mor. Vis alle opslag

søndag den 10. maj 2015

Syglæden og nye bukser til Klara

Dem som jer som følger min blog... Måske skulle jeg sige fulgte for lad os være ærlige det er læææænge siden i har set noget til mig.
Nå men jeg har egentlig i lang tid gerne ville igang igen men med skiftende arbejdstider og to børn ja så er det ikke altid der er meget tid til at sy.



Klara er heldigvis nået en alder hvor hun kan lave flere ting selv og efterhånden kræver hun ikke vores fulde opmærksomhed fra vi kommer hjem, om eftermiddagen, til hun bliver puttet.

Altså nu skal det heller ikke lyde som om jeg giver mine børn alt skylden for min manglende blogging. 
Sandheden er at det sidste år har været noget hektisk og jeg tror ikke helt mit hoved kunne følge med. I juni 2014 blev vi gift, i august begyndte jeg arbejde igen efter barsel, og i november flyttede vi ind i vores lækre 70er villa i Mou Nordjylland. 
Som de fleste skulle vi lave en del forbedringer i huset inden vi flyttede ind . 
Alt i alt har der været en del at lave og ikke helt vildt meget tid.
Vi mangler stadig nogle ting blandt andet er jeg stadig ikke færdig med at male vores bryggers. En dag tror jeg at jeg laver et indlæg om de forbedringer vi har lavet  det kræver jo altså at vi får malet det sidste.

Nu er det jo sådan at jeg faktisk har fået syet lidt de sidste par dage.

Først fil jeg færdiggjort en forsinket barselsgave til vores niece. Denne skal i nok få af se men ikke før jeg har fået gaven afleveret til de stolte forældre.

Jeg kan dog afsløre mit seneste projekt. Nemlig bukser til Klara. 



Bukserne er inspireret af et par Marmar bukser Klara har. Jeg har altid været vild med dem de har en god pasform og er seje med en smule hængerøv. De "gamle" bukser er en str 74 og er altså ved at være noget for korte så nu var tiden ved at være til at komme igang med at sy.

I får lige en kort gennemgang med billeder. 

De originale bukser, jeg tegnede mønster og forlængede bukserne efter mål fra nogle leggings i str 86.



Sidesømmene er syet med overlocker sting. I min dovenskab har jeg syet det på min symaskine (læs min overlocker var trådet med hvid og jeg orkede ikke at tråde den om)


Linningen har jeg strøget med vlieseline. 


Hvert bukseben er oplagt med 1,5 cm og syet med tvillingenål.


I linningen syet knaphuller og isat elastik samt bindebånd (indrømmelse jeg glemte billeder af knaphullerne).



Det færdige resultat. Jeg har planer om en tunika hertil uden ærmer til sådan en dejlig sommerdag.

Lige et billede af Klara i de nye bukser selv om hun ikke mente hun skulle lege model


lørdag den 22. marts 2014

Min Stue trænger til lidt førstehjælp ....

Midt i den travle hverdag er jeg slem til at forsømme mit hus :-/ Eller det vil sige min indretning/ stil eller mangel på samme!

Lavede for længe siden nyt betræk til mine puder i stuen og det har jeg som sådan varet meget tilfreds med, hvis de altså ikke lige var endt son nogle svært sørgelige puder pga slid og vask! Ja jeg burde jo nok have sagt mig selv at hvid og små børn er et ret dårligt mix :-/




torsdag den 20. marts 2014

Hvis jeg var rig ville mine børn gå i...

Den gåde eller hypotese, blev jeg stillet en dag. Egentlig er jeg ikke kræsen hvad det gælder tøj, jeg går mere efter stil end mærke. Dog ville det være rigtig fedt at kunne sige F*** prismærket og bare købe hvad som helst.

Det er ikke så tit jeg laver indlæg som ikke omhandler noget kreativt, da jeg startede bloggen var meningen egentlig at den også skulle handle lidt om livet som mor. Dermed også nogle af de valg man gør. Som så mange andre med småbørn er jeg rigtig glad for brugtmarkedet!

Meget af det tøj vi køber til vores børn er købt til et specielt formål, jakke til børnehave, sko til børnehave mm og så det der skal være pænt hjemme og når vi skal være i byen. Det gør at brugtmarkedet til børn indeholder stort set ALT hvad hjertet kan begære, bare man leder længe nok. OG endnu bedre nogle gange stort set ubrugt tøj!

For et par uger siden kom jeg til at se lidt på Ticket to Heaven's sommer kollektion, nermere bestemt deres drenge jakker. Hold da op hvor er jeg bare vild med meget af deres designs og efter min mening er kvaliteten helt i top.

Jakken jeg forelskede mig i var denne


Nå, men med to børn og overtøj, sko, gummistøvler og regntøj og meget andet til sommeren så var økonomien ikke lige til en helt T2H jakke :-(

Så er det jo jeg er glad for brugt, vi har før haft både nyt og brugt T2H tøj til Silas, og det holder altså virkelig godt selv hans vinterjakke, som er købt brugt, og Silas nu har brugt i 2 sæsoner kan næsten slet ikke ses er brugt :-)

Jeg fandt derfor en lækker jakke til Silas, og faktisk også til Klara. Det gør altid godt at gøre et godt brugt køb :-)



Det er jo ikke den fede army stil som den anden jakke! men syntes nu stadig den har nogle rigtig fede detaljer! Dog har den lidt slid på ærmerne men ikke noget man rigtig ser og ja det er jo det man kan risikere når man køber brugt :-/



Jakken til Klara er praktisk talt ubrugt og virkelig fin Glæder mig sådan til hun bliver stor nok til at sidde op i barnevognen og i det hele taget til at bruge jakken. Jakken er str 74 og efter min mening er T2H altid lidt stort i størrelserne men det er dejligt hellere stort end for småt ;-) (hvis jeg er heldig kan hun jo også passe den til efteråret)

Nå jeg håber i kan leve med lidt andre indlæg en de kreative af slagsen (som der dog nok skal komme mange flere af). Sidst vil jeg lige sige at jeg på ingen måde er blevet betalt eller opfordret til at lave dette indlæg! Det er min helt egen holdning og anbefaling OG fordi jeg er totalt pjattet med deres designs

Sidst får i lige et gammelt billede af Silas i en lækker T2H flyverdragt




tirsdag den 21. januar 2014

En kjole til mor :-)

Jeg har begivet mig ud i noget jeg virkelig ikke har gjort i MEGET lang tid! Nemlig at sy til mig selv :-)




Sagen er den at jeg ønskede mig en simpel jersy kjole til Klaras barnedåb, jeg havde et billede af hvad jeg ønskede mig - den skulle gerne være i grå toner og amme venlig (det sidste har jeg så ikke lige opfyldt, så må nok være lidt kreativ og gå for mig selv når Klara skal spise på søndag)

Jeg fandt et mønster i et Burda blad jeg har fået forærret af min mor, jeg lavede en smule ændringer til mønsteret og vupti :-)






Kjolen fik mange fine bemærkninger til barnedåben, jeg er nu også blevet ret glad for resultatet ;-)



Der er faktisk en del flere ting jeg gerne vil sy i det blad ;-) så mon ikke der den næste tid vil komme flere "sy til mor" projekter på bloggen :-) 

tirsdag den 3. december 2013

Julens projekter

Her i julen har jeg en del projekter jeg SKAL lave... altså er blevet bestilt til at lave endnu en barselsgave, det skal igen være ballon dragten dog i en større størrelse så der skal tegnes nyt mønster. Så har jeg nogle julegaver der er hjemmelavede eller bliver må jeg hellere sige da de jo ikke er lavet endnu.

Herudover har jeg fundet et mønster på en rigtig sød lille kjole jeg tænkte jeg ville lave til Klara som julekjole ;-) Det er fra den er fra det nyeste OTTOBRE blad. Jeg glæder mig rigtig til at prøve kræfter med noget lidt finere syning, på det sidste har jeg jo kun syet tøj i jersy og isoli. 



torsdag den 21. november 2013

Silas som model ;-)

Dragten blev taget  godt imod til morgen ;-) Faktisk var den sure mine kun at moderen sagde hun ville lave en ny lidt større og så kunne vi jo se om der var en anden der kunne bruge denne dragt da den altså er lidt lille.




Selv om dragten er noget lille er jeg nu altså godt tilfreds! Har heldigvis som altid forkøbt mig lidt i stof så kan nok godt klemme en mere ind mangler bare en ny lynlås :-) (det giver jo bare endnu en undskyldning for at køre i en stofforetning).

Indlæget om dragten kan læses her.

onsdag den 20. november 2013

Sy til Baby #5 - Jumpsuit

... Eller "baby", dette projekt er en Jumpsuit til Silas, så her må den vel gå under kategorien småbarn.




For snart nogle uger siden modtog jeg en masse gamle sy-bøger fra min venindes mor. Jeg har siden glædet mig vildt til at afprøve nogle af de fede opskrifter der er deri. Bøgerne er fra slut 70'erne- 80'erne, så nogle af mønstrene skal rettes lidt til før de kan bruges. Heldigvis er det jo sådan med moden at den går lidt i ring og rigtig meget af de mønstre jeg har fået i bøgerne her skal bare sy's i mere moderne stof og evt med en lille smule tilretning af mønsteret.

fx tænker jeg at denne dragt skal have hætte og lommer foran så vil jeg også undlade elastikken i taljen.



tirsdag den 12. november 2013

Endelig blev #2 projekt færdig :-)

Langt om længe fandt jeg lidt overskud til at sætte mig de 30min ved min symaskine der skulle til for at få dragten færdig.

Resultatet får i her, selv om jeg er lidt utilfreds med ribben i kanterne da det har været meget svært at få ribben til at sidde over de tykke kanter som der bliver når der både er flece og isoli som skal samles.

 Forsiden
 Bagsiden
 Forsiden med "hænder og fødder"

Forskellen fra den første dragt og til denne er, at jeg har lavet mulighed for at lukke hænder og fødder inde. Der er lavet en pynte rib kant i lynlåsen, en anden gang vil jeg nok ikke sætte rib i begge sider af lynlåsen, da det jo kun er den ene jeg har kunne føre helt ned gennem benet. Ellers er jeg faktisk meget tilfreds med resultatet, er sikker på når jeg engang får mig en coverlock maskine så vil de sidste skønhedsfejl kunne udbedres.

tirsdag den 22. oktober 2013

Forbedringer til DIY stokke trip trap hynde...

Jeg lavede i august en DIY til en hynde til trip trap stolen, se DIY Her.

 

Efter lidt erfaring har jeg et par rettelser til mønsteret. Jeg ville personligt i fremtiden øge sømrummet til 2cm når delene til sidde hynden klippes. Det er min erfaring at det er svært at få hynden på stolen specielt hvis stoffet krymper i vask (når man som jeg nogle gange tænker pjat jeg gider ikke vaske stoffet først). Det er også min erfaring at det kan være en ide at sy en stikning hele vejen rundt om hynden da det fyld der er i hynden ellers godt kan forskubbe sig i vask.

Håber de af jer som har begivet sig ud i dette projekt måske selv har indset disse problemer eller i hvert fald har mulighed for at rette dette.

Et andet råd vil være at sy hynden i fx tekstil voksdug eller voksdug da disse kan tørres over når de små ballademagere har spist ;-)

søndag den 29. september 2013

Kravlegården er klar ;-)

Langt om længe blev jeg færdig med at male kravlegården :-)

Resultatet ser sådan her ud, nu er den sat på sin plads i stuen og er klar til at lillesøster kommer og tager den i brug.





Tæppet i kravlegården er lavet af min mor som har været kreativ i patchworkstil til lillesøster ;-) Det kan ses i et af mine lidt ældre indlæg her

Jeg er også endelig kommet igang med at vaske alt Silas gamle legetøj så det er pænt og fint til lillesøster skal bruge det. Nu kan jeg snart gå i gang med at få alt pakket ud og gjort klar oppe på værelset. Det er helt underligt sådan at få de sidste ting på plads til lillesøster. Det føles helt rigtigt men også underligt da der jo kan gå længe endnu før hun dukker op.

Jeg har først termin den 24/10-13 og med Silas gik jeg 6 dage over tid så der kan jo ske at gå rigtig længe før hun kommer og bruger alle de fine ting :-)

jeg skal nok vise lidt billeder som jeg bliver færdig oppe på værelset.

lørdag den 21. september 2013

Et Nyt ammepude betræk ;-)

Som lovet ville jeg poste et nyt indlæg når jeg fik lavet mit nye ammepude betræk!

Da jeg ventede Silas lavede min mor ammepude og sengerand +himmel til familievuggen. Det var jeg super glad for da jeg dengang ikke havde fundet tid og plads til min egen kreative aktiviteter ;-) Sengen regner jeg med at genbruge som den er da jeg ikke syntes der er tid nok til at lave noget nyt og mere piget betræk.

I får lige et billede af sengen da den faktisk er ret sød :-) (også selv om det ikke er mig der har lavet den og det så småt er ved at være 3,5år gammel ;-) sengen selv er dog endnu ældre)



Ja det er måske ikke så let at se, men de eneste billeder jeg har er taget lige da vi fik sengen gjort klar til Silas inden han kom ud til os i Juli 2010.

tirsdag den 17. september 2013

Jeg har modtaget den bedste pakke i dag ;-)

For en gang skyld handler dette indlæg ikke om min egen kreativitet ;-)

I dag modtog jeg et brev fra min fantastiske mor ;-) Det indeholdt et tæppe til vores kravlegård som min mor har lavet. Det er lavet i patchwork stil, sammmen med tæppet modtog jeg stof til at jeg kan lave et nyt ammepudebetræk i samme stil som tæppet ;-)


Glæder mig til at lave ammepuden og gøre klar til min lille pige nede i stuen ;-) i får lidt flere billeder når det hele er samlet...

onsdag den 4. september 2013

Jeg vil farve Silas gamle Stofbleer.

Jeg har flere gange tidligere overvejet at kaste mig ud i at farve noget selv, men der er aldrig rigtig blevet til noget.

Nu har jeg fundet en rigtig god grund, jeg har jo en masse gamle stofbleer fra Silas og de er alle enten fyldt med pletter eller blå og grønne - og det går jo ikke til min lille prinsesse. Jeg besluttede derfor at affarve/blege de gamle bleer og har herefter købt Dylon maskinfarve ved matas som jeg vil farve stofbleerne med.




Da jeg ikke har prøvet dette før fandt jeg en DIY på nettet, se hvordan hun anbefaler man gør her

søndag den 1. september 2013

Opgradering af puslebord :-)

Da vi flyttede ud i vores lille hus her i Klarup, skiftede vi Silas fine store puslebord ud med 2 små. Ja man skulle jo tro et større hus ville give mere plads, men sandheden er at inde på Silas værelse fyldte puslebordet næsten det hele og var lidt unødvendigt da vi fik et skab til alt hans tøj mv.

Vi købte derfor det billigste bord i IKEA.


Nu hvor vi venter lillesøster har jeg overvejet meget hvordan jeg kunne gøre dette puslebord mere funktionelt. Sandheden er det jo ikke ligefrem er flot og funktionelt kan man heller ikke kalde det, det fungere til det, det er skabt til men så heller ikke mere. Jeg savner i hvert fald muligheden for struktureret opbevaring og ikke bare den slags man kan klare med kasser.

Først var min plan at skjule det rod som hylden oftest bliver til med noget stofbeklædning på siderne af bordet. Den ene side kunne med fordel laves sådan at der ville være nogle lommer til fx suttesnor, børste, termometer, futter mm. Men det har ikke helt kunne tilfredsstille mig.

tirsdag den 27. august 2013

Grandad T-shirt til Silas

Oven i alle forberedelserne til lillesøster skal der også laves lidt til den kommende storebror. Jeg har tidligere omtalt en opskrift på en Grandad T-shirt fra det nye OTTOBRE blad.

Jeg var ved en fejl kommet til at købe bladet på Svensk hvor jeg plejer at købe det på engelsk. Ja nu ved jeg godt, det er at erklære sig lidt fallit at indrømme man ikke kan forstå svensk, og det kan jeg på sin vis i det store hele godt. Men! når det kommer til syvejledninger så giver jeg altså op og ønsker mig et engelsk blad, selv om det også har sine udfordringer så kommer jeg altså lidt længere med det engelske.

Hvor om alting er, er det jo ingen sag at sy en T-shirt, men det er knap åbningen i den her type T-shirt jeg var lidt nervøs for. Faktisk syntes jeg at jeg er kommet ret godt fra det selv om det har været lidt af et nørkle arbejde. 







T-shirten er lidt kedelig hvid det er fordi jeg besluttede at lave en prøve først for at sikre mig at jeg kunne lave en pæn knap-åbning.




Jeg ville så gerne have haft Silas til at stå model til et billede af ham i trøjen, men selv om han meget entusiastisk udbrød "Neeeej tak Mor... Er den til mig? Den er jeg glad for..." så var han ikke til at hugge eller stikke i når det kom til at prøve trøjen. Nej for så ville han altså hellere lege ;-) Så må hans mor jo nøjes med billeder af en flad trøje på et bord...


Nu kan jeg vidst godt gå ud og købe noget mere spændende stof at lave flere T-shirts af ;-) 

torsdag den 22. august 2013

Jeg giver ikke op så let!!

Nå men som det viser sig kunne jeg ikke leve med nederlaget! Den lyserøde suttekæde var simpelthen ikke god nok, nu havde jeg jo besluttet at jeg ville lave en kæde med stjernemønster ...



Så her er mit resultat, jeg er faktisk godt tilfreds ;-)

onsdag den 21. august 2013

Sutte kæder må altså gerne være lidt specielle... og når man ikke kanfinde ud af det er det godt at have en mor som kan ;-)

Jeg kunne godt tænke mig at lave nogle søde og unikke suttekæder til lillesøster, jeg har fundet nogle forskellige hæklede rundt omkring på nogle af de blogs jeg læser. Den ene opskrift, eller faktisk opskrifter er fra farmor fabrikken og kan findes her.

Den anden opskrift giver lidt afvæksling i mønster og bliver ikke bare den traditionelt stribede eller ensfarvede evt med anden kant. Den minder lidt om suttekæder fra Sebra og jeg syntes faktisk den giver nogle fede muligheder for farver. I kan finde opskriften her på Maries Fabrik.

Der findes et utal af muligheder for at fastgøre sin suttekæde til barnet og jeg har nok valgt en af de lidt dyrere muligheder, men jeg faldt for noget tid over de her træclips.



De findes i et utal af farver, med og uden dekoration. Hvis du selv skulle være blevet interesseret i disse kan de findes her.

Da jeg ikke har hæklet særlig mange forskellige ting starter jeg med en af de mere simple opskrifter, bare for lige at komme igang.

onsdag den 17. juli 2013

Jeg er aldrig i god tid :-)

Hvis der er noget jeg har lært af min mor, så er det at jeg aldrig laver noget i god tid, (-Hun grimmer sig nok når jeg siger det men sandt er det nu alligevel)

Sagen er den at det er Silas fødselsdag imorgen. Vi har selvfølgelig købt en rigtig fin gave til ham, men som krea-mor vil jeg jo gerne lave noget selv også. Nu har jeg gennem længere tid truet med at lave et sæt sengetøj der matcher hans gardiner og i aften gør jeg så alvor af det ;-)

Opskriften på sengesættet har jeg tyv-stjålet fra den fantastiske Laralil's Blog hun laver nogle rigtig dejlige DIY's som er lette at følge. Link direkte til Laralil's DIY her


Det er altid farligt at arbejde i rester, nu havde jeg indkøbt gult piping bånd til sengesættet og måtte så erfare at der ikke var robot stof nok :-/ Nå men jeg måtte på jagt efter stof der kunne være bagside til sengetøjet. Det eneste jeg kunne finde hvor der var tilstrækkelig meget stof var en stor sort rest. Det passede ikke frk-kreativ her men nogle gange må man vælge og nu jeg ikke er i god tid kunne jeg jo ikke bare køre ud og købe mere stof :-(


mandag den 15. juli 2013

Min Stolthed-Min symaskine.

Jeg er sikker på min søn og kæreste for tiden syntes jeg er trukket lidt ind i min egen verden. Silas spørger dagligt sin mor "Er det til Baby'en?" Ja nogle gange må jeg huske mig selv på at jeg også skal lave noget til ham.

Det hele startede da vi fandt ud af vi skal være forældre (igen), til Oktober. Så måtte jeg jo igennem alle mine rester, altså stofrester. Den store kreative udfordring blev det faktum at vi denne gang venter en lille pige, dejligt men bestemt også noget der kræver lidt omvæltning for en drenge-mor. 

Heldigvis har jeg de sidste par år syet lidt for familie og veninder med små piger, så en lille smule pigestof kunne jeg da støve frem.

Det resulterede i første omgang i lidt sengetøj til LilleSøster.

 


















Det første sæt er lavet ret simpelt med ugler på forsiden og lyserød bagside. For at give det lidt finish eller et mere professionelt look, satte jeg orange tittekant i jeg syntes selv det blev ret fedt. 

Det andet sæt krævede lidt mere eftertanke, egentlig var planen at lave ugler på forsiden og grøn bagside. Men når man arbejder i rester er der risiko for at der ikke altid er nok stof. Det problem rendte jeg jo altså ind i her, som i kan se havde jeg lidt mere lyserød og masser af grøn så derfor endte jeg med dette patchwork look. I kanterne har jeg sat lilla tittebånd.