torsdag den 20. marts 2014

Hvis jeg var rig ville mine børn gå i...

Den gåde eller hypotese, blev jeg stillet en dag. Egentlig er jeg ikke kræsen hvad det gælder tøj, jeg går mere efter stil end mærke. Dog ville det være rigtig fedt at kunne sige F*** prismærket og bare købe hvad som helst.

Det er ikke så tit jeg laver indlæg som ikke omhandler noget kreativt, da jeg startede bloggen var meningen egentlig at den også skulle handle lidt om livet som mor. Dermed også nogle af de valg man gør. Som så mange andre med småbørn er jeg rigtig glad for brugtmarkedet!

Meget af det tøj vi køber til vores børn er købt til et specielt formål, jakke til børnehave, sko til børnehave mm og så det der skal være pænt hjemme og når vi skal være i byen. Det gør at brugtmarkedet til børn indeholder stort set ALT hvad hjertet kan begære, bare man leder længe nok. OG endnu bedre nogle gange stort set ubrugt tøj!

For et par uger siden kom jeg til at se lidt på Ticket to Heaven's sommer kollektion, nermere bestemt deres drenge jakker. Hold da op hvor er jeg bare vild med meget af deres designs og efter min mening er kvaliteten helt i top.

Jakken jeg forelskede mig i var denne


Nå, men med to børn og overtøj, sko, gummistøvler og regntøj og meget andet til sommeren så var økonomien ikke lige til en helt T2H jakke :-(

Så er det jo jeg er glad for brugt, vi har før haft både nyt og brugt T2H tøj til Silas, og det holder altså virkelig godt selv hans vinterjakke, som er købt brugt, og Silas nu har brugt i 2 sæsoner kan næsten slet ikke ses er brugt :-)

Jeg fandt derfor en lækker jakke til Silas, og faktisk også til Klara. Det gør altid godt at gøre et godt brugt køb :-)



Det er jo ikke den fede army stil som den anden jakke! men syntes nu stadig den har nogle rigtig fede detaljer! Dog har den lidt slid på ærmerne men ikke noget man rigtig ser og ja det er jo det man kan risikere når man køber brugt :-/



Jakken til Klara er praktisk talt ubrugt og virkelig fin Glæder mig sådan til hun bliver stor nok til at sidde op i barnevognen og i det hele taget til at bruge jakken. Jakken er str 74 og efter min mening er T2H altid lidt stort i størrelserne men det er dejligt hellere stort end for småt ;-) (hvis jeg er heldig kan hun jo også passe den til efteråret)

Nå jeg håber i kan leve med lidt andre indlæg en de kreative af slagsen (som der dog nok skal komme mange flere af). Sidst vil jeg lige sige at jeg på ingen måde er blevet betalt eller opfordret til at lave dette indlæg! Det er min helt egen holdning og anbefaling OG fordi jeg er totalt pjattet med deres designs

Sidst får i lige et gammelt billede af Silas i en lækker T2H flyverdragt




Ingen kommentarer:

Send en kommentar