torsdag den 8. august 2013

DIY - Hynde til Stokke trip trap Stol.

Vi fik en gammel Stokke trip trap stol foræret da vores søn var ca 6mdr. Den trængte til en kærlig hånd da den var brugt af 2 børn og nok var omkring 20år gammel. Jeg fik min kære far til at hjælpe mig med at male den og det er blevet et helt godt resultat.




Nå men det er jo længe siden og slet ikke det indlæget skal handle om. Jeg har egentlig gerne ville lave en hynde til denne stol men aldrig kunne finde tid til at nørkle med det. Det har heller aldrig været rigtig nødvendigt og derfor har jeg ikke eftersøgt en hynde til at efterabe eller tjekket nettet for DIY's.

Nu har jeg i mellemtiden været ude og anskaffe mig en ny brugt stol til lillesøster og sørmer om der i købet ikke fulgte en hynde med ;-) den er slet ikke min stil og faktisk noget slidt men ikke ubrugelig. Så nu har tankerne igen sat sig hos mig og jeg tror jeg laver en hynde til begge stole da storebror Silas jo ikke skal snydes.




Til denne DIY skal du bruge:

Pladevat/tynd skumgummi pude
Stof 40cm (stofbrede 140cm)
Velcro 30cm




Til min pude har jeg valgt at bruge en rest piping bånd dette er ikke nødvendigt men jeg har sat noget i min for at pifte hynden lidt op.

Egentlig ville jeg mene det letteste var at tegne det eksisterende betræk/hynden af men da jeg blev lidt i tvivl om målene måstte jeg måle stolen efter. Derfor er betrækket mest brugt til at tjekke detaljerne hvor velcro skal placeres mv.


Først skal du tegne dit eget mønster, jeg har lavet 3 billeder med mål, print evt billederne eller åben dem i et billedredigeringsprogram så du kan se tegning og mål mere tydeligt
.





Når du har tegnet dit mønster skal alle dele klippes i det ønskede stof - Husk sømrum, hvis du som mig har valgt stof med mønster vær da opmærksom på at dette vender sådan som du ønsker det skal på stolen.

På mit billede er den ene del klippet i 2 stykker, da jeg jo syr af reststof er det ikke altid muligt at bestemme om stoffet passer til mønsteret :-).

- OG jeg er kommet til at vende robotterne på selve siddehynden den gale vej... da der ikke er mere stof må jeg jo bare leve med :-(




Når stoffet er klippet kantes stoffet enten med overlocker eller med zig zag. 


Jeg har valgt at klippe et Y i splitten mellem selve rygstykket og den "vinge" der skal rundt om ryglænet for at fastholde hynden. Jeg syntes personligt det bliver lettere at sy samt giver et flottere resultat når hynden vendes.



Jeg klipper herefter fyldet, da jeg bruger pladevat og syntes det er lidt tyndt har jeg klippet delene dobbelt for at få en tykkere hynde.


Før jeg samler hynden ligger jeg kanten op på disse to dele, det er dem der skal holde siddehynden fast på stolen.

Herefter ligger jeg dem på den ene del af siddehynden...

Og samler selve hynden ret mod ret. Jeg har som sagt tidligere sat piping bånd i min hynde, hvis man ikke har prøvet det før er jeg ikke sikker på dette er projektet hvor man skal begynde :-(

Husk at lad en åbning være i stoffet så den kan vendes med fyldet i ;-)

Inden jeg vender stoffet, ligger jeg fyldet i OG rier med en kontrast farve rundt i kanten (pas på kun at ri fyldet fast i det ene lag stof).

 Nu stikker jeg den åbne kant og laver to stikninger i hynden ca 10cm fra den yderste kant.



Da Silas for længst er færdig med at bruge bøjle på sin stol har jeg ikke lavet hul til denne, vil/skal man bruge bøjle laves et knappehul på ca 4cm (kan også laves ved at lave en manuel tæt zig zag i ca samme længde)

Sådan og første del er færdig.


Ved ryg hynden, begynder jeg med at sætte velcro stykker på det ene stykke stof. 
Således: Velcroen klistres sammen ca 1cm og resten vendes hver sin vej. herefter syr jeg velcroen på ca 4cm inde og 2cm nede. afprøv evt på stolen efter du har sat det på med nåle om det kommer til at sidde rigtigt.

fremgangsmåde for resten af hynden som den forgående ;-)

Dog har jeg glemt et billede af en vigtig detalje, der sættes velcro ind i syningen på den længste side altså underkanten inden hynden sys sammen, se billedet herunder for at se resultatet.


Sidst syr jeg hullet sammen som på de første hynde og syr velcro på de 2 sider af hynden som skal bøjes omkring ryglænet. Dette gør jeg ved at stikke rundt i kanten.

Når dette er gjort kan hynden sættes på stolen, mit resultat blev okay, er stadig træt af jeg har vendt stoffet forkert på den ene hynde :-(


Se indlæg om rettelser her

9 kommentarer:

  1. Hold da op et stort arbejde det må have været, men resultatet er da blevet super godt, så ros til dig :-) Vi har lige købt en ny sort Stokke Tripp Trapp stol, men jeg ville nu hellere have købt en brugt og selv restaureret den. Her er stolen, vi købte: http://www.babysverden.dk/shop/stokke-tripp-trapp-44s.html

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja der er altså lidt charme ved at restaurere et selv, er stor fan af genbrug, men en gang imellem er det altså også fedt at få noget helt nyt. Nu kan Stokke stolene efterhånden også fåes i alle mulige farver det var lidt anderledes før hvor man kun kunne få dem i div. træsorter og mat eller alm lak.

      Slet
  2. kan man købe trip trap mønster af dig

    Charlotte

    SvarSlet
    Svar
    1. Som udgangspunkt må it svar være nej :-( Dette er jo netop en vejledning til at lave mønster og hynden selv :-)

      -Janne

      Slet
  3. Super klippe/sy vejledning :-) Håber det er i orden at komme med en info...Man kan købe mønster hos Stof og Stil, hvis man ikke har mod på selv at tegne mønsteret :-)

    SvarSlet
  4. Jeg har lavet den og den passer ikke til stolen!! er ret træt af det!!

    SvarSlet
  5. Jeg har købt den tykke af de to slags pladevat i stof2000 - er det mon den, der er brugt to lag af, eller den tynde?

    SvarSlet
  6. Hej hvordan syger du det piping bånd på nede i ryghynden der hvor du laver et y? Driller mig sindssygt

    SvarSlet
  7. Hej
    Syr du på bestilling? 😀

    SvarSlet