mandag den 4. november 2013

Sy til din baby projekt nr 2 ;-)

Ja som forudset får jeg ikke lavet indslag hver dag kan simpelthen ikke nå så meget med et lille spædbarn som optager 90% af min tid.

Når jeg nu ikke har et færdigt stykke arbejde, tænkte jeg at jeg vil tease lidt med tankerne om mit næste projekt.

Jer der har læst med på min blog har nok set jeg lavede en aubagine køredragt med isoli, med babuskadukker, som foer. Til de der ikke har set den eller husker den er her et billede. Se indlæget her




Da jeg lavede denne købte jeg stof nok til at lave en til Klara også. Igen bruger jeg minikreas mønster som mit udgangspunkt men denne gang laver jeg en del flere ændringer.



I går aftes lykkedes det mig endelig at få klippet stoffet til dragten og udtænkt nogle af de sidste improviseringer i forhold til mønsteret.



 Nu glæder jeg mig rigtig meget til at begynde at sy dragten og endnu mere til Klara bliver stor nok til at bruge dragten da den er lavet i str 68 så der går jo lidt endnu før min spirevip er stor nok ;-)

fredag den 1. november 2013

1 November og klar til Sy til din baby

Jeg vil da også lige melde mig med et indlæg på denne 1 november. Det bliver til en af de mere simple ting, da det jo er begrænset hvor meget tid jeg kan stjæle væk fra hende lillesøster.

Egentlig skulle mit første projekt være en køredragt til Klara, men held i uheld har gjort at jeg nu har en ekstra ammepude.
Sagen er den at vi har opbevaret Silas barnevogn i vores skur og da vi ikke har meget plads inde har vi ikke haft den fremme før Klara blev født. Da vi hentede den ned fra skuret så vi til vores store forskrækkelse at den var blevet til et mussebo :-(
Ja så er gode råd dyre, for vi havde jo ikke lige regnet med at skulle købe en ny barnevogn. Heldigvis lykkedes det os at finde en "ny" barnevogn forholdsvis billigt på den blå avis. Når man køber brugt får man dog ind imellem lidt ekstra med man ikke lige havde regnet med. Deriblandt en ekstra ammepude.


Ammepuden havde drengebetræk, og egentlig er planen den skal ligge i soveværelset da jeg virkelig mangler en der, så det er jo ikke fordi den sådan rigtig behøver nyt betræk.
Vi bor i et 2 etagers rækkehus og jeg har besluttet at ammepuden bor i stue etagen da jeg ellers altid ville ende med at den mangler enten ovenpå eller i stuen :-( Dette kan dog være træls om natten når man så skal amme i sengen som jo i sig selv ikke giver meget støtte til den trætte mor.

Noget helt andet er at den nye pude er i det berømte fossflakes som jeg endnu ikke har prøvet. Min gamle ammepude som min mor lavede til mig da Silas blev født er med krøyer kugler og den har jeg altid været glad for da jeg kan forme den som jeg vil, derfor er jeg noget spændt på at afprøve denne vidunderpude ;-)

Her er det færdige resultat...






Selvfølgelig skulle Stoffet til betrækket også være genbrug :-) Faktisk var min ide til at begynde med at jeg ville lave den helt i det lilla lagenlærred som nu er blevet bagsiden og så aplikere nogle stjerner og en måne på den. Desværre er det jo sådan med rester de ikke altid er nok til det man gerne vil :-( 

Lynlåsen er hvid, den ville nok være pænere med en lilla lynlås men nu det jo var et impulsprojekt havde jeg ikke lige købt en der matchede. Jeg har faktisk måtte tyvstjæle lynlåsen fra det originale betræk :-)

torsdag den 31. oktober 2013

Jeg Deltager i Sy til din Baby måned...



I begyndelsen af oktober måned lagde Anna Svenning, forfatter til bloggen "LaRaLiL" et indlæg op, på sin blog, hvor hun opfordrede alle os der laver kreative sysler til vores børn specielt babyer til at deltage i en måned hvor det vi primært skal poste er det vi laver til vores kære små.

Med en helt ny lille baby i huset er jeg spændt på hvor meget jeg får lavet, men har da et par projekter som ligger og venter på jeg går i gang/laver dem færdig ;-)

Hvis du også gerne vil deltage eller bare har lyst til at se hvad andre laver til deres børn så kan du følge med via LaRaLiL's blog. Indlæget viser en liste over deltagere så det er bare med at komme ind og kigge, hvem ved det kan ske du falder over en blog som du ikke kendte i forvejen.

Jeg glæder mig, i hvert fald, rigtig meget til at læse en masse nye blogs og få ny inspiration til til endnu glere kreative projekter :-) Mange tak til Anna for dette fantastiske initiativ.

Så kom lillesøster endelig...

EI lørdags blev vi forældre for anden gang ;-) Den lækreste lille babypige blev født og det gik helt fantastisk ;-)


Hjemme blev hun også taget godt imod, Storebror var glad og stolt da han fik lov at sidde med hende også.


Til sådan en fødsel hører jo også en masse barselsbesøg og dem er vi slet ikke færdig med endnu. Vi har fået en masse fine gaver men en gave varmer rigtig meget! 
Min veninde har en svigermor som hækler en masse. Da vi fik silas havde hun hæklet en masse savlesmække og da hun hørte vi ventede os igen spurgte hun om vi måske ville have nogle i pigefarver også ;-)
Nu elsker jeg jo hjemmelavede ting så svaret var klart ja ;-) nu hvor Klara så er blevet føst har jeg så modtaget de fine savlesmække og det varmer bare sådan at blive tænkt på og specielt når de så er i sådan nogle fine farver!


Det er godt nok et lidt skidt billede i forhold til farverne men jeg elsker de her savlesmække og glæder mig helt til hun bliver stor nok til at få dem på ;-)

tirsdag den 22. oktober 2013

Forbedringer til DIY stokke trip trap hynde...

Jeg lavede i august en DIY til en hynde til trip trap stolen, se DIY Her.

 

Efter lidt erfaring har jeg et par rettelser til mønsteret. Jeg ville personligt i fremtiden øge sømrummet til 2cm når delene til sidde hynden klippes. Det er min erfaring at det er svært at få hynden på stolen specielt hvis stoffet krymper i vask (når man som jeg nogle gange tænker pjat jeg gider ikke vaske stoffet først). Det er også min erfaring at det kan være en ide at sy en stikning hele vejen rundt om hynden da det fyld der er i hynden ellers godt kan forskubbe sig i vask.

Håber de af jer som har begivet sig ud i dette projekt måske selv har indset disse problemer eller i hvert fald har mulighed for at rette dette.

Et andet råd vil være at sy hynden i fx tekstil voksdug eller voksdug da disse kan tørres over når de små ballademagere har spist ;-)

søndag den 6. oktober 2013

Trip trap stol til lillesøster.

Så blev stolen til lillesøster færdig og som lovet er her lige et lille billede af hvor mega flot min far har lavet stolen ;-)



onsdag den 2. oktober 2013

Hynde til gammeldags højstol :-)

En veninde bad mig prøve at lave en ny hynde til hendes gammeldags højstol. Det har jeg takket ja til selv om det har været med lidt overvejelser.

Da vi i sin tid fik Silas havde vi også købt sådan en stol og jeg troede jeg selv skulle lave en hynde for min mor havde en gammel hynde liggende fra min egen gamle stol. Desværre viste det sig at de gamle stole nok er lidt mindre end de ny producerede stole. Derfor måtte jeg så prøve at forstørre mønsteret, resultatet blev ikke voldsomt godt og hynden overlevede ikke længe før jeg simpelthen smed den væk i arrigskab :-/

Heldigvis kunne jeg denne gang få en hynde at lave den nye ud fra og denne hynde passer den stol som hynden skulle laves til. Selv om jeg nok vil mene jeg nu er noget mere øvet og tør flere ting med min symaskine end dengang jeg skulle sy til Silas, så har det da drillet lidt. For dem som kender disse hynder bliver de knappet rundt om ryglænets øverste pind med 3 knapper. Jeg har slået trykknapper i men af erfaring da de sidst havde svært ved at tage rigtig fat igennem hynden har jeg denne gang "kun" stået dem igennem 1 stykke stof og så syet hynden sammen efterfølgende. Nå men ikke mere kedeligt snak om hvordan hynden blev til i får et billede...